De var på nippet til at give op, gæsteorkesteret. Eller rettere: den del, der havde trodset sne og is for at spille ved folkemusikorkesteret Birkeris‘ sjette nytårskoncert.

Birkeris spillede naturligvis selv, men havde derudover inviteret en række andre nordsjællandske folkemusikorkestre til Allerød Musikskoles Tonnasal.

Det første gæsteorkester manglede deres dirigent og nogle musikere, men de besluttede at spille alligevel. Hurtigt begyndte det at gå galt. Især da orkesteret forsøgte at spille en vals i en forkert takt.

Prøv at nynne brudevalsen mens du tæller “en to tre”, “en to tre”. Det går fint, ikke? Så prøv at nynne brudevalsen, mens du tæller “en to tre fire”, “en to tre fire” “en to tre fire”. Svært, ikke?

Panikken lyste i deres øjne, og det kunne i andre sammenhænge have udløst fnisen og skam. Men sådan gik det ikke. Langsomt greb først een så mange taktfaste musikere deres violin og gik op til det næsten-forliste orkester, mens de fik rettet rytmen op.

En truende fiasko blev forvandlet til et overvældende vidnesbyrd om, hvad musikalske venner kan udrette – sammen. Gruppen modtog eftermiddagens største bifald.

På trods af kvinde- og mande-fald i de øvrige orkestre, stillede de modige musikanter op. Selv hvis de aldrig før havde spilet som solister. Det var ægte, det var rart, og det var rummeligt. Nogle numre var rigtigt gode. Eksempelvis “Frejas musikanter” som spillede irske sange kun med fløjte og skeer. Eller “Lars og Niels” som bla. spillede sange fra Højskolesangbogen.

Jeg vil meget gerne komme med til næste år!

Hvis jeg opdager koncerten.

For vi kom kun afsted til koncerten – min genbo og jeg – fordi vi svedige og udmattede efter tungt sneskraberi havde sat os ind i herreværelset, hvor vi hørte god musik. Mens vi slukkede trøsten. Her kom han i tanke om, at han havde set en notits om koncerten i Frederiksborg Amts Avis. Og afsted kom vi.

“Lars og Niels” spillede i øvrigt også ved Kulturbanken i Lynges nytårskur.

Hvor jeg vil hen med denne anekdote? Jo: Vi har et meget bredt kultur- og aktivitetsniveau i HELE Allerød Kommune. Som drives af frivillige ildsjæle uden nogen form for støtte eller support. Samtidig har vi en en fuldtidsansat City Manager, delvist lønnet af Allerød Handelsforening og delvist af Kommunen i regi af Byforum Allerød. Som kun må arbejde med koordinering og markedsføring af aktiviteter i Midtbyen.

Hvorfor det? De sociale relationer skabes i foreningslivet i hele kommunen. Fællesskaber som øger lysten til at købe lokalt. Hvilket er vigtigere for Bymidten end nogensinde før. Senest meddelte fotoforrentningen Click, at de også stopper i Midtbyen.

Det må jeg spørge City Manageren om, når jeg ser hende efter vinterferien.

PS: Vores lokale politikere burde prøve sådan en folkemusik-eftermiddag!